Jeg havde egentlig tænkt mig at springe det sidste afsnit i Resident Evil sagaen over og vente på den blev tilgængelig på en af streaming-tjenesterne.
Jeg har haft det lidt stramt med serien igennem tiden.
Den første Resident Evil var fantastisk – intens, masser af god action og specielt et lydbillede der var super effektivt.
Anden film i rækken var decideret pinlig og et fremragende eksempel på, hvordan man ikke skal strikke en actionfilm sammen. Fyldt med ligegyldige, overgearede actionscener der ikke gav nogen mening i forholdt til plottet.
Den tredje var anstændig, men ikke specielt imponerende. Jeg husker den bedst fordi alle overlevende kvinder tilsyneladende er supermodeller og har sikret sig en solid forsyning af makeup og hårprodukter.
Nummer fire og fem kan jeg ikke huske forskel på. Grundproblemet for serien er her for meget CGI og en instruktør der elsker slow-motion. Og jeg mener ELSKER slow-motion. Uden brug af slow-motion ville filmene være markant kortere, så mange scener gør brug at teknikken.
Men så læste jeg en anmeldelse af det sidste kapitel i serien, der var overraskende god. Anmelderen havde ikke forventet noget og var blevet glædelig overrasket.
Da filmen samtidig ikke fik alm. premierer herhjemme, men kun blev vist i en enkelt biograf, greb jeg chancen og købte en billet. Kunne man håbe at serien vendte tilbage til sit solide udgangspunkt og fik sat et værdigt punktum for Alice og hendes evige opgør med Umbrella Corp?
Lad os se en trailer:
Jeg satte kursen mod København og var fremme ved Emperial et kvarter før filmstart.
Hvilket var lidt ærgerligt, da filmen spiller i Cinemaxx.
Faste læsere af bloggen vil vide at mit brevdueinstinkt ikke rigtigt fungerer, så jeg misforstår tit hvor jeg skal hen – mest markant da jeg tog til et forkert fængsel i Horsens.
Nå, hurtigt ind i S-toget og jeg nåede stadig frem i tide til reklamerne.
Salen var næsten tom og jeg talte ca. 30 biografgæster. Det var tilsyneladende en god idé ikke at give filmen en bred premiere.
Så – er den god?
Desværre ikke.
Jeg havde virkelig håbet at de havde arbejdet mere med historiefortælling og plottet, men filmen er en lang, rodet actionsekvens.
Jeg er meget gavmild overfor film og er nem at underholde. Desværre var jeg ved at blunde to gange i løbet af filmen.
Efterfølgende har jeg forsøgt at lave en liste over problemer.
1) Non-stop action.
Jeg tror ikke der går et helt minut i filmen uden en actionsekvens. Det giver selvfølgelig et højt tempo, men seeren når ikke at følge med eller fordøje den enkelte scene, før den næste starter.
2) Der er ikke noget på spil.
Fordi filmen har så travlt med at smide den ene vilde scene efter den anden mod skærmen, så når seeren ikke at fordybe sig i hverken plottet eller karaktererne. Vi kan gå ud fra at Alice nok skal klare den, men alle andre er papfigurer og vi er ligeglade med om de lever eller dør.
Selv i de scener hvor vi skal føle noget, sidder man tom tilbage for filmen har ikke gjort sit benarbejde. Jeg kan ikke føle med Alice, når jeg ikke har set andet af Alice end hvordan hun lammetæsker sig igennem hele filmen.
3) Klipningen.
Actionscener kan være fantastiske.
Her er de tilsyneladende klippet sammen af en epileptiker til en Jean-Michel Jarre koncert. Klipningen er så hurtig og så forvirrende, at det er svært at følge med og de forskellige zombiemonstre bliver til en udtværet klat på lærredet. Det er måske specielt udtalt i 3D, for hurtige klip presset formatet. Om det er øjet eller teknologien ved jeg ikke, men jeg skal bruge et mikrosekund mere på at fokuserer efter et klip, når filmen er i 3D. Hvis den så allerede er hoppet videre til næste klip, kommer jeg bagud.
4) Plottet halter.
De har oppet sig i forhold til de senere indslag i serien, for plottet i Resident Evil: The Final Chapter giver mening og hænger sammen. Der er stadig kæmpe huller og når de nu beslutter sig for at bruge et plot, så kunne de godt have hyret en rigtig forfatter til lige at løbe manus igennem til sidst og fange al det gejl, der ikke giver nogen mening.
Jamen, var der slet ikke noget godt?
Jo, det visuelle univers er fedt. Smadrede byer og hele samfund i ruiner er smukt vist, også selvom CGI’en er lidt tydelig hist og pist.
Der er en del oprigtigt fede scener og idéer, men de får ikke fred til at folde sig ud.
Der var et twist jeg satte stor pris på og som de kunne være dykket meget dybere ned i, men der var ikke tid når der skal klemmes endnu et slagsmål med en skurk/zombie/computer ind.
Samlet konklusion – en skuffelse.
Den skal næsten ses – om ikke for andet så for at få det sidste kapitel med – men den kan godt vente til DVD eller streaming.
Indlægget Resident Evil: The Final Chapter blev vist første gang den Michael Kamp.
